00,00krVis kurv og gå til kassen
Søg produkt ...
 


Fun Facts

Paw Patrol

Paw PAtrol
Min datter er i skrivende stund næsten 5 år og har aldrig rigtigt tidligere interesseret sig for Paw Patrol. Da vores søn kom til og han i en alder af omkring 2 år (han er nu 2,5 år) begyndte at interessere sig for hvad der skete på fjernsynet, så faldt han over Paw Patrol vennerne. Han har sågar fået vores datter til at synes de er spændende, så nu er de begge glade for de små dygtige hunde. Og hvad børnene ser, ser vi jo også. Så du kender dem sikkert allesammen, men her er lidt Fun Fact om børnenes heltehunde.
  1. PAW Patrol er en canadisk produktion. De intellektuelle rettigheder tilhører Spin Master Entertainment, der blev grundlagt i 1994 af Ronnen Harary og Anton Rabie. De to er barndomsvenner og gik på University of Western Ontario sammen. Ben Varadi som også gik på samme universitet tilsluttede sig også.
  2. PAW Patrol er skabt af den britiske TV producer, Keith Chapman, er Spin Master kontaktede ham. Chapman har tidligere arbejdet for Jim Henson International og er også skaber af den store success "Byggemand Bob".
  3. Du har sikkert lagt mærke til, at PAW staves med kapitæler. Ifølge paw-patrol.wikia.com. Spin Master har et trademark, hvor PAW står for enten “Pups at Work” eller “Protect and Wag”.
  4. Hver enkelt hundehvalp er en specifik race bortset fra Rocky der beskrives som en blandet race (gadekryds, hul-i-hækken-hund).
    • Chase er en schæfer
    • Marshall er en dalmatiner
    • Skye er en cockapoo
    • Rubble er en bulldog
    • Zuma er en labrador
    • Everest er en husky
    • Tracker er en chihuahua
  5. Zuma beskrives som den yngste og er 5 år. Everest er med sine 8 år den ældste. 
  6. Alle de køretøjer hvalpene har er nummererede – tilsyneladende i den nummerorden, som de blev skabt i.:
    • Ryder’s ATV: 01
    • Chase’s politibil: 02
    • Marshall’s brandbil: 03
    • Skye’s helikopter: 04
    • Rocky’s genbrugsbil: 05
    • Rubble’s arbejdsmaskine: 06
    • Zuma’s hovercraft: 07
    • PAW Patroller lastbilen: 08
    • Everest’s sne bæltebil: 09
    • Air Patroller: 10
    • Trackers jeep: 11
  7. Numrene på hvalpenes køretøjer indikerer også hvornår den enkelte hvalp blev medlem af Paw Patrol enheden. Det eneste faktuelle forkerte omkring det er, at i Rubbles historie er Zuma allerede medlem af Paw Patrol. Men Zumas køretøj er nummereret efter Rubbles. Måske den ene har været lidt længere undervejs? :-)
  8. Alle hvalpenes navne er rimeligt indlysende:
    • Chase: Jage
    • Marshall: Brandchef
    • Skye: Himmel
    • Rocky: Stenet
    • Rubble: Murbrokker
    • Zuma: Den er lidt underlig!?!?!? Det lader til, at han e ropkaldt efter en populær strand i Malibu, Californien.
    • Everest: Det berømte bjerg
  9. Ud over i Nordamerika er Paw Patrol blevet vist i intet mindre end 160 lande. Den er specielt populær i England og Frankrig.
  10. Selvom Paw Patrol oprindeligt taler engelsk, så har hvalpene i England deres egne stemmer, for at få den rette accent.
  11. I 2016 startede et liveshow i Nordamerika. PAW Patrol Live: Race To the Rescue.
  12. PAW Patrol’s kendingsmelodi blev nomineret ved den 41. "Daytime Creative Arts Emmy Awards" for "Outstanding Original Song". Hvis du nogensinde har hørt kendingsmelodien, så ved du, at den er ret ørehængende.
  13. Den første sæson af Paw Patrol blev vist på TVOKids i Canada i August 2013. Senere blev den vist af den amerikanske børne TV gigant Nickelodeon.
  14. Der er i skrivende stund planlagt frem til seks sæsoner. Mon ikke der er nogle børn der bliver glade????
Der tages forbehold for eventuelle faktuelle fejl. :-)